Action Polterabend

En polterabend er en oplagt mulighed for at samle alle brudens/brudgommens venner og veninder og prøve kræfter med en spændende aktivitet, som man måske ikke har prøvet før. Oplagte aktiviteter er porcelænsmaling, paintball, croquis-tegning og madlavningskurser, men hvorfor ikke vælge noget lidt mere specielt, noget lidt mere adrenalinfyldt? Er bruden/brudgommen til spænding og fart over feltet, kan vi hos Actionboat hjælpe dig med at arrangere en action polterabend, som jeres selskab sjældent vil glemme! Kontakt os i dag for at få et tilbud.

Actionpræget sejltur

En tur med Actionboat er ikke som nogen anden sejltur, du har været på. Vi sejler i de bedste Class-one RIB, som står for Rigid Inflatable Boats. Bådene har plads til 12 personer, kan sejle over 100 km/t og er ekstra stødabsorberende, så de kan flyve ubesværet over bølgerne på Øresund.

Prøv fx vores High Speed Race, hvor vi sejler i høj fart fra punkt A til A eller A til B, eller for de ekstra action-hungrende: Vores Water Cast, hvor deltagerne vil få sig dukkert i det friske vand, mens båden er i fart.

Du er sikret vind i håret, kildren i maven og action for alle pengene, dog uden at skulle frygte for liv og lemmer. Alle både er selvfølgelig godkendt af Søfartsstyrelsen.

Sikkerhed i top

Selvom vi sejler hurtigt, er bådene nemlig designet således, at de kan sejle på uroligt vand uden at blive ustabile eller miste balancen. Derudover indgår der selvfølgelig en lille sikkerhedsbriefing, inden vi sejler afsted, hvor alle vil få udleveret en redningsvest og få forklaret reglerne for sejladsen. Alle kan være med, og det kræver ikke noget af deltagerne at sejle med Actionboat. Det eneste I skal gøre er at holde godt fast, så sørger vi for underholdningen til jeres action polterabend!

Få et tilbud på en action polterabend i dag

En action polterabend henvender sig både til mænd og kvinder og er den oplagte overraskelse til bruden/brudgommen, der elsker fart og spænding og samtidig har lyst til at opleve København fra vandet. Vi har stor erfaring med polterabender, og ved lige hvordan man skaber den rette stemning for arrangementet. Ønsker du vores hjælp til at stable en uforglemmelig og actionpræget dag på benene, så kontakt os på mail book@actionboat.com eller på telefon 72 170 280

Vandoplevelser

×

Menu

Ring op

Online booking

Skriv til os